OM HÆRVEJSMARCHEN

HÆRVEJSMARCHEN er Nordeuropas største IML Walking Association march. Der arrangeres hvert år. 28 IML marcherer rundt på hele jordkloden.

IML Walking Association
(International Marching League)
March betyder ifølge ordbogen: En organiseret vandring. Det er netop hvad HÆRVEJSMARCHEN i Viborg er, og med mottoet: Vejen til sundhed.

HÆRVEJSMARCHEN afholdes altid den sidste weekend i juni på de historiske og naturskønne ruter i og omkring Viborg, og har de senere år haft deltagelse af 7 - 9.000 vandrere. Heraf går ca. halvdelen både lørdag og søndag, hvor 2 x 45 km er vandrernes ”ekstremrute”. Den anden halvdel køber endagskort til ruterne.

De 5 grundpiller

1. Der marcheres, vandres og motioneres mange store og små skridt
2. Der er fællesskab, fra eget eller andet hold eller land.
3. Der er underholdning og oplevelser – før, under og efter marchen.
4. Det er en samlende begivenhed - sammen med Viborg Snapsting.
5. Det er altid den sidste weekend i juni i det historiske Viborg.

En totaloplevelse

HÆRVEJSMARCHEN i Viborg og aktiviteterne omkring er en international folkelig totaloplevelse med indhold af natur, kultur, historie, sundhed, miljø, oplevelse og livsglæde. 

En mangeårig tradition er, at der i Viborg i Hærvejsugen op til og under marchen arrangeres en stor byfest på pladser og torve i den gamle historiske by. Her mødes tusinder af mennesker, som i de gode gamle dage, hvor der blev afholdt Snapsting i Viborg. Da kom man fra hele Jylland for at handle og feste og måske få afgjort nogle mellemværender på Tinge.

Nu er navnet Snapsting genoplivet og dækker over en stor byfest i Viborg i Hærvejsugen.

En velorganiseret march

Der er arrangeret overnatning i idrætshaller og på skoler tæt ved start- og mål-området på Paradepladsen midt i Viborg by, og man kan bestille både morgen og aftensmad fra fredag til mandag.

Armbånd og kontrolkort, overnatning og forplejning kan bestilles og betales online under tilmelding. Armbånd og kontrolkort kan også købes ved ankomst.

Rundt på ruterne er der velorganiserede rastepladser, hvor man kan købe mad og drikkevarer. Der er velordnede toiletvogne. Der er meget tydelig afmærkning og ruteskiltning. Der er kontrolposter, som sikrer, at man har gået den fastsatte rute, og som giver ret til at få udleveret ens egen personlige medalje.