Hærvejsmarchens ruter er nøje tilrettelagt i området i og omkring Viborg. Lørdag går alle ruter nord og øst for Viborg, og søndag syd og vest for Viborg. Det betyder, at alle der vandrer to-dages march, oplever to unikke ruter, og ingen kommer til at gå samme tur to dage i træk.
Herunder kan du se og downloade rutekortene for 2019. Trykte foldere med rutekort vil også blive udleveret ved marchens start, og samtidig er der god skiltning på hele ruten, så der ikke er noget at tage fejl af.
Lørdagsruter | Søndagsruter |
Som noget helt nyt tilbyder Hærvejsmarchen i år et digitalt rutekort, som kan bruges på smartphones. De digitale kort er oprettet i Google Maps, hvor de enkelte ruter kan vælges til og vises på skærmen, samtidig med at du via telefonens GPS kan se, nøjagtig hvor du går. Dermed har du også overblik over afstande til næste rasteplads mv.
Kortene vil ca. 1. juni være tilgængelige her på siden, så du allerede på det tidspunkt kan lægge ruterne ind på din telefon.