disqusUrl: /ikk-saa-ringe-endda
  	testUrl: https://www.haervejsmarchen.dk/ikk-saa-ringe-endda

Ikk' så ringe endda

Niels-Anker Hansen fra Herlev har sammen med sin kone Janne Kiefer deltaget i Hærvejsmarchen adskillige gange, og med en bryllupsdag i slutningen af juni, har de mange gange fejret hinanden og kærligheden under marchen. 

I 2018 kunne Niels-Anker tage i mod 30-års medaljen fra Prins Joachim. Rent antalsmæssigt er Janne lidt bagefter, da hun bl.a. måtte springe over de år, hvor børnene kom til verden.

2020’s Virtuelle Hærvejsmarch bød på langt, langt flere gode oplevelser, end vi havde forestillet os inden. Jeg fik 4 med, så vi var 5 der gik.

Vel er Herlev Hovedgade ikke Hald Hovedgård, men da først vi gik i gang med den virtuelle HVM-march, forvandledes glæden ved at gå, sig stille og roligt til det alligevel. Med lidt god vilje, kan Damhussøen i Vanløse også godt minde lidt om Sønder Sø; og gæssene på Klausdalsbrovej nær Hareskoven, om de små svanebåde, der ligger blidt og vugger ud for Golf Salonen ved Nørre Sø. 

Noget af det der har slået mig mest er, at HVER GANG vi gik, dukkede der billeder frem om steder, situationer og oplevelser fra Viborg og den rigtige Hærvejsmarch. Gode minder, som man næsten blev afhængig af!

De imponérende medaljer – symbolet på en usædvanlig 2020 Hærvejsmarch – har vakt stor lykke, og skulle det ske, at vi må gå virtuelt igen næste år, er det allerede nu aftalt, at vi bliver 10 i 2021, og ’Det er vel ikk så ringe endda’ !

 
Fru Hansen på Herlev Hovedgade eller er det ved Hald Hovedgård?


Gæssene nær Hareskoven minder om de vuggende svanebåde ved Golf Salonen


De imponérende medaljer vakte SÅ STOR lykke, at vores 5. deltager ikke kunne vente til billedet blev taget.


Niels-Anker Hansen